Gjorslev Bispeborge Stevns herred (Ejerforhold 1682 i) Amtet Gods i middelalderen Kongelige len og lensmænd

Borgen er moderniseret op igennem tiden. Således var vinduerne oprindeligt mindre, der var ikke så mange af dem, og de sad ikke så regelmæssigt, som de sidder nu.

Gjorslev
1370-1537	Gjorslev er et betydeligt bispelen med en af bispens bedste borge. Bispen havde mange forskellige lensmænd på Gjorslev, og en del af disse er kendt.
1537-1540	Gjorslev inddrages med reformationen under kronen og forlenes til Peder Svave. 1536—37 Birger Trolle, 1536 12 / 12 som før. 1537—40 Peder Svave, 1537 14 / 9 frit (til hans Prælatur i Roskilde); naar han kommer tilbage fra sin Rejse til Frankrig, skal han have Ejendom deri for 1000 Gid. 1540 21 /u skødet (skænket) samme.
1540-1563	Den lutherske diplomat Peder Svave (indvandret fra Pommern 1526) får lenet frit (til hans prælatur i Roskilde). Som modydelse skulle han love at blive i Danmark og få en dansk hustru. Det blev Else Skave, som overlevede ham, da han døde som rigsråd 1552. Efter at være kommet tilbage fra en diplomatrejse til Frankrig, skal han have ejendom i godset for 1000 gylden. Han får ejendomsskøde som gave 1540. Else Skave døde tidligst 1563.
1563-1579	Parret havde to døtre, Margrethe (døde ugift 1594) og Elsebe Svave (døde 1612). Elsebe ægtede Vincens Juel til Hesselmed, som døde 1579 under Bornholm. Da hans første hustru døde barnløs 20/2 1563, gik han glip af nydelsen af hendes store besiddelser, men tilgiftede sig altså i stedet Gjorslev ved sit ægteskab 4/11 1571 med Elsebe Pedersdatter Svave.
1579-1612	Deres søn Peder Juel  (døde som moderen 1612) arvede Gjorslev. Han var gift med Jytte Gyldenstjerne (død 1642), men da også dette ægteskab var barnløst, arvede hans søster Gjorslev.
1612-1619	Søsteren Ellen Juel  (døde 1619) var gift med Jens Bille til Vrejlevkloster, som døde 1617.
1619-1630	Deres søn Vincens Bille arvede Gjorslev, men solgte den 1630.
1630-1646	Køber var rigskansler Just Høg, der udvidede godset ved at nedlægge resten af Gjorslev by (bortset fra 2 gårdsæder).
1646-1663	Da Just døde, arvede hans sygelige søn Stygge Justsen Høg godset. Han døde først 1685, men havde en tårnhøj gæld, som ikke blev afhjulpet, selv om han giftede sig med den meget rige Anne Marie Grubbe. Han måtte derfor 1663 overlade godset til sine kreditorer. Blandt disse var svogeren Henrik Juel til Lindbjerggård, som døde 1707. Der var 1651 47 gårde i Holtug  14 af disse lå under Gjorslev.
1663-1664	Allerede året efter solgte kreditorerne godset. Vigtigste debitor var dog broderen og diplomaten Just Justsen Høg.
1664-1678	Køber var den holstenske handelsmand Joachim Jürgens kaldet Irgens. Han blev adlet 1674 med navnet von Westervig (efter godset Vestervig, som han også ejede). Han havde været Christian IV's kammertjener, blev senere bjergværksejer, tjente godt med penge, så at han bl.a. kunne låne flere hundrede tusinde rdl. til kronen. De sidste rester af Gjorslev by blev nu brudt ned og jorden lagt under hovedgården. I 1660'erne begyndte det at gå ned ad bakke for Irgens. I 1672 måtte han pantsætte Gjorslev til det hollandske handelshus Schardinell i Amsterdam. Da Joachim Irgens døde 1675, måtte enken Cornelia Bicher, som døde 1708, afstå Gjorslev til hollænderne 1678.
1678-1743	Da hollænderne afhænder pantet, er køberen dronning Charlotte Amalie, og dermed kommer godset atter under kronen. Hun erhverver også Søholm og Erikstrup. 1688 lå der 179 tdr. hartkorn under Gjorslev (657 tdr. land under plov). 1687 blev de nedlagte byer Sørups og Gjorslev jorder lagt under godsernes hovedgårdstakst. Da dronningen døde 1714, tilfaldt Gjorslev og Erikstrup datteren prinsesse Sophie Hedevig. 1716 bortbyttede hun med sin bror kong Frederik IV gårdene (i alt 1770 tdr. hartkorn) for Vendsyssels største godser, Dronninglund, Dronninggård og Børglum Kloster. Kongen lagde godserne på Stevns under ryttergodset.
1743-1772	Kronen sælger Gjorslev, Erikstrup og Søholm til Christen Lintrup for 60.000 rdl. Lintrup havde været supercargo i Asiatisk Kompagnis tjeneste og blev adlet med navnet Lindencrone 1756. 1763 fik han godserne oprettet som stamhus. Lindencrone gjorde meget for at forbedre godserne. Han indførte kartoffeldyrkning og indskrænkede hoveriet (som han helt afskaffede 1767). 1769 indførte han arvefæste. På trods af de mange indsatser, blev bønderne fattigere.
1772-1793	Ved faderens død arvede sønnen kammerjunker Johan Frederik Lindencrone (død 1817 som slægtens sidste mand), som 1791 fik kongelig tilladelse til at erstatte stamhusets godser med en fideikommissum på 144.458 rdl. Derfor kunne han sælge Gjorslev for 200.000 rdl.
1793-1825	Køber var den senere etatsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius. Han havde også tjent store penge i fjerne lande, nemlig som faktor i Ostindien. Han fortsatte forgængerens reformer, udskiftede bøndrenes gårde, udflyttede dem, lod skovene frede, forbedrede kridtproduktionen på Stevns Klint. Han var en stor bogsamler, som anskaffede et stort videnskabeligt bibliotek på Gjorslev. Da han døde 1820, drev enken Karine Lucia Debes godset videre til sin død 1825.
1825-1868	Da hun døde, arvede sønnen kammerherre Peder Brønnum Scavenius, som blev adlet 1843. Foruden Gjorslev, arvede han også Søholm og Erikstrup. Han påbegyndte et frasalg af fæstegodset og gjorde sig også gældende som konservativ politiker. Som faderen var han bogsamler med videnskabelige interesser (især astronomi). I sit testamente oprettede han det Scaveniusske Fideikommis.
1868-1914	Fideikomisset blev ved faderens død overtaget af sønnen Jacob Frederik Brønnum Scavenius, der senere blev kammerherre og kultusminister. Han døde 1915, men overlod året før godserne til sin søn. Han frasolgte inden da Erikstrup og Segnhus.
1914-1924	Sønnen cand. jur. Frederik Brønnum Scavenius arvede Søholm og Gjorslev og frasolgte det meste af bøndergodset og 1916 gården Bredeløkke. Han døde 1924 og enken Else Rosen Haxthausen solgte godserne (3000 tdr. land) for 3 mill. kroner.
1925-1929	Ny ejer var kammerherre Adolph Tesdorpf, der var en dygtig landmand, som i forvejen ejede godser på Falster. Da han døde 1929, overtog enken Agnete Brun (død 1955) godserne, men bortforpagtede dem til sin søn.
1930-1970	Sønnen hofjægermester og politiker Edward Tesdorpf overtog Gjorslev og Søholm som ejendom 1940. 1942 udvidede han bogsamlingen ved at købe det Brunske Bibliotek på Krogerup.
1970-	Peter Henrik Tesdorpf overtog godset efter faderen.